DFDS logo
Julemarked i Oslo
Destinationer

Julehygge i Oslo

Karl Johans gate ved juletid. Image credit: Visit Oslo

Oplev Jul i Oslo

Når julelysene tændes i de udsmykkede gader i november, kan du tage hele familien med til sjove vinteraktiviteter og julehygge rundt omkring i byens rum.

Helt frem til nytår har du rig mulighed for at opleve en julekoncert eller juleteater. Byens mange butikker og julemarkeder byder på stemningsfuld juleshopping, så du kan finde den helt rette julegave.

Jul i Oslo er magisk og giver en hel speciel følelse, der bedst kan beskrives som ”glædelig hygge og traditioner”.

Besøg Oslo i julen og kom i julehumør med dem du holder af.

Christmas-in-Oslo-2
Christmas-in-Oslo-1

Julemarkeder

Oslo byder på mange hyggelige julemarkeder, som sørger for julestemning til alle sanser.

Midt i Oslo finder du byens største julemarked, ’Jul i Vinterland’, lige ved det populære shoppingstrøg, Karl Johan Gate. Her kan du gå på jagt efter fine julegaver i boderne og sikre smil på læben med markedets mange aktiviteter for både store og små.

Få fornemmelsen af den traditionelle norske jul på Norsk Folkemuseum, som afholder julemarked i friluftsmuseets smukke, omgivelser. Her kan børnene prøve ponyridning, køre med hestevogn og besøge julemandens værksted.

På ’Designernes eget julemarked’ finder du unik brugskunst til den helt særlige julegave, og på ’Bondens Store Julemarked’ kan du forkæle dig selv med julegodter, lammeribben og blommegløgg.

Narvisen Skøjtebane ved Karl Johan i Oslo

Oplevelser og underholdning for børn

Oslo byder på et bredt udvalg af underholdning i børnehøjde. I byens centrum ved ’Jul i Vinterland’ finder I sjove vinteraktiviteter som Spikersuppa skøjtebane, hvor hele familien kan tage en tur på isen. I kan få sus i maven i det oplyste pariserhjul og snurre rundt i rutschebanen ’Den lille proptrækker’- det kan med garanti give en frisk kulør i kinderne.

Er I til indendørsoplevelser, så kan I opleve et kunstmuseum for børn, besøge en verden af reptiler eller prøve at være popstjerne for en dag.

Læs mere om de sjoveste aktiviteter for familien i Oslo.

Festive cookie

Spis dig mæt i julens lækkerier

Mad, drikke og søde julegodter! Julen er som bekendt lig med lækre specialiteter, og i Oslo er det ingen undtagelse. For på de fleste markeder og rundt i byen kan du varme dig på den lune risengrød og varme drikke, krydret gløgg, skummende juleøl, peberkager, sød marcipan og ikke mindst, de sprøde brændte mandler.

Højtiden i Oslo er netop perfekt for den søde tand, så du kan godt begynde at glæde dig til dit julebesøg i byen.

DFDS-rute til Norge

Inspirerende oplevelser

Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.