DFDS logo
Roadtrip Stavanger, Norge - Preikestolen - hero
Destinationer

Oplev idylliske Stavanger

Roadtrip Stavanger, Norge - Stavanger - photocredit Brian Tallman - Photography
Roadtrip Stavanger, Norge - Stavanger
Roadtrip Stavanger, Norge - Stavanger havn
Kort over roadtrip

Oplev Stavanger By

Byen Stavanger ligger i det sydvestlige Norge og er et overflødighedshorn af kulturelle og gastronomiske tilbud.

Når du bevæger dig gennem bybilledet i Stavanger, kan du ikke undgå at bemærke dets farverige udtryk. Det er alt lige fra spændende gadekunst og farverige kajhuse til gaden Øvre Holmegade, som af de lokale bliver kaldt for den farverige gade.

De markante farver bliver brudt af den ældste bydel, Gamle Stavanger, som består af en række hvidmalede træhuse. Her kan du samtidig ose i de hyggelige gallerier og håndværksbutikker.

Hvis det derimod er gastronomi, der trækker i dig, er Stavanger også værd at køre efter. Byen huser nogle af Norges bedste spisesteder, heriblandt flere Michelinrestauranter!

Du kan også slukke tørsten i lokalproduceret kaffe. Med 6 kafferisterier fordelt i byen, er der nok at vælge mellem!

Roadtrip Stavanger, Norway - Preikestolen

Fjelde så langt øjet rækker

Drømmer I om at opleve de norske fjelde, er der rigeligt med muligheder ved Stavanger.

Knap en times køretur fra byen finder I fjeldplateauet Preikestolen. Tag på tur igennem skove og op ad fjeldene og oplev den spektakulære udsigt fra toppen.

Midt i Lysefjorden ligger fjeldet Kjerag, hvor I kan se naturfænomenet Kjeragbolten – en rund sten, som har kilet sig fast i en sprække i fjeldet, næsten 1000 meter over fjorden. Turen er smuk, men også krævende, så den passer bedst til dem, der har prøvet at vandre og klatre på fjeldene før.

Lifjellet er også en unik naturoplevelse. Turen går langs kysten, gennem skov og fjeld til toppen af Lifjellet, hvor der er en fantastisk udsigt over Stavanger.

Roadtrip Stavanger, Norge - Risør
Roadtrip Stavanger, Norge - Arendal

Oplev idyllen ved Sørlandet

I Sørlandet får I charmerende træhuse og hyggelige skærgårde langs Sørlandskysten, som er en populær sommerdestination.

Besøg byen med de mange træhuse, Risør eller byen med de mange bøger, Tvedestrand. Her kan I vandre langs havnen, udforske de charmerende gader, eller tage på kajaktur. I Grimstad kan hele familien tage på cykeltur, og på en varm sommerdag kan I lægge jer på stranden i skærgården.

Kommer I forbi Arendal, kan I spise frokost ved molen eller se nogle af byens mange øer. Besøg for eksempel fæstningen Kalvøysund på øen Flostøya, eller cykel til Sørlandets største ø, Tromøya.

Smuk bugt - Stavanger
Roadtrip Stavanger, Norge - Valle i Setesdal
Roadtrip Stavanger, Norge - zoo i Kristiansand

Flot natur i og omkring Stavanger

Spektakulær natur er et gennemgående tema i Norge. Uanset hvor du vælger at overnatte, er der derfor ikke langt til nærmeste naturoplevelse. Det gælder især Stavanger, som er en fremragende base til naturferien.

Fra Oslo kan I køre langs den skønne sydkyst til Kristiansand, hvor I kan svømme ved bystranden, spise frokost på havnen og besøge Norges største dyrepark.

Fortsæt herefter til Stavanger, hvor I kan kombinere storbyferie med spektakulære bjergvandringer. På hjemturen kan I køre til Dalen via smukke Setesdal. Tag en vandretur til Bufjordstigen og Ravnejuvet, eller nyd den afslappende atmosfære i Soria Moria Sauna. I kan også besøge Skandinaviens største badeland, Bø Sommerland.

Stavanger-Domkirke

Stavanger Katedral

Selv hvis man ikke er fast kirkegænger, kan et smut forbi domkirken i Stavanger godt betale sig. Katedralen kan nås til fods fra havnefronten og er placeret i den charmerende bypark.

Domkirken tog form i Middelalderen og stod færdigbygget i 1125. Det er samtidig den bedst bevarede kirkebygning fra tidsperioden, hvilket er imponerende med tanke på, at den har været i kontinuerlig brug siden det 14. århundrede – som den eneste norske katedral!

Fun fact! I krypten under kirken har man fundet spor af en bygning, som menes at være en oldgammel trækirke, der blev bygget før katedralen i år 1015.

Farverige gader i Stavanger

Aktiviteter i Stavanger

Det kan klart anbefales at tage familien med til Stavanger. Udover byens farverige gader og friske havluft, har byen en række aktiviteter, som passer til både store og små.

Hvis I vil have sjov og fart på, kan I tage til Kongeparken, som har en af Norges største karruseller, eller I kan besøge Viking House, hvor I kan opleve vikingetiden ved hjælp af fascinerende VR-teknologi. På Norsk Oliemuseum kan I alle lære om Norges olieindustri gennem forskellige aktiviteter og interaktive installationer.

Og så er Stavanger en rigtig madby, som kan prale af en række gode restauranter for enhver smag!

DFDS-rute til Norge

Rejseguider

Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.